NYHEDER Delegationsbesøg fra Tjekkiet

Tjekkiet

DIA har i september haft besøg af en delegation fra vores samarbejdspartner i Tjekkiet – Kontoret for International Beskyttelse af Børn.  

Delegationen bestod af Stanislava Kopecka, som er afdelingsleder på Kontoret og var kontaktperson for Danmark fra starten af vores samarbejde i slutningen af 1990’erne, vores nuværende kontaktperson Katerina Javorova og en af Kontorets tilknyttede psykologer, Ondrej Bousa.

Derudover deltog en tolk, Zora Koutecka, som også har hjulpet danske familier under deres ophold i Tjekkiet.  

De besøgende fra Kontoret fik rig mulighed for at opleve Danmark og det danske adoptionssystem, og de var imponerede over den støtte, som de danske adoptanter kan hente bl.a. i Ankestyrelsens PAS-tilbud og på Rigshospitalets ambulatorium for adoptivbørn.  

På samme tid var DIA’s gæster også meget glade for at møde nogle danske adoptivfamilier med børn fra Tjekkiet – se deres fotoalbums, spille med børnene og sidst men ikke mindst – mulighed for at besøge et af børnenes børnehave og opleve, hvordan dagligdagen er for børn i Danmark.  

DIA og adoptionskoordinator Siennah Svensson takker mange gange for opbakningen og hjælpen med at give delegationen en god oplevelse i Danmark.

20170914_160726

 

Seneste nyt om Tjekkiet