NYHEDER Den ”burkinske dansker” Kalifa Ouattara er gået bort

Få har betydet så meget for samarbejdet mellem to lande som Kalifa Ouattara, og for forholdene mellem Danmark og Burkina Faso. Det har vel at mærke været uden at besætte store stillinger i et af landene.

Af  forfatter Thyge Christensen & DIA

Kalifa ses yderst til venstre, hvor DIA selv var med Kalifa på besøg i det Burkinske Socialministerie. Fra venstre : Kalifa, Mr. Palenfo, Jette Würtz, Mr Ali Ouedraogo, Robert Jonasen, Mme Bonkoungou og Mr Yaro

Kun få har forholdt sig til Kalifa Ouattara uden at møde ham personligt. Mødet med dette hjertevarme, lattermilde og ansvarlige menneske har til gengæld for de fleste ført til, at de aldrig glemmer ham. Kalifa Ouattara var en ung underofficer i det burkinske luftvåben, da han under den burkinske revolution i 1980’erne blev den første præfekt (en slags regeringsudnævnt borgmester) i den lille provinsby Oursi.

Betydningen af hans post blev understreget af hans overordnede, da han blev mindet om, at Oursi ligger ganske tæt på grænserne til både Mali og Niger. Ved siden af sit arbejde som borgmester, bankede Kalifa’s hjerte for at hjælpe børn. Kalifa blev hurtigt en markant og kompetent person i relation til adoptioner fra Burkina til Danmark. Kalifa har gennem årene samarbejdet med tidligere AC Børnehjælp og i særdeleshed Jette Wurtz.

Han har hjulpet mange danske familier gennem det sidste stykke i deres familiedannelse. Kalifa har flere gange som DIA’s kontaktperson (tidl. AC’s kontaktperson) besøgt Danmark, og det har været en fornøjelse at have dette vidende og hjertevarme menneske på besøg. Vi er kede af nyheden om Kalifa's død i DIA. Kalifa døde efter en kort tids sygdom.

Vi kommer til at savne Kalifa som det hjertevarme, kompetente og hjælpsomme menneske han var.

Ære være Kalifa's minde.

Seneste nyt om